På dulletur med mor


12980836_10154683851598368_1915660163_o

Jeg læser sjældent dameblade

Jeg synes alt for ofte at dameblade er præget af strategiske artikler om produkter “der virker” uden den store dokumentation og at der bliver fedtet for mange “vidundermidler” ind.

I stedet følger jeg diverse bloggere og vloggere – de fleste britiske, som jeg efterhånden har fået tillid til, og hvis anbefalinger jeg ofte selv har testet og fundet effektive.

Når det kommer til mode, har jeg altid været lidt autonom og lader mig sjældent diktere.

Mor og datter tur

Nå alt det så er sagt, faldt jeg ved et tilfælde over dette INlive arrangement og blev grebet af en trang til at opleve en masse kvinder samles om mode og skønhed. Jeg skrev til min mor og fortalte om det. Hun sendte straks penge og skrev, at jeg skulle købe billetter.

Det kostede ca. 400 kr. per person, hvilket jo er en del, men når nu min mor insisterede på at betale, skulle jeg i hvert fald ikke stå i vejen for en mor og datter tur.

12962565_10154675299128368_2070814507_o
Bella Sky

Arrangementet startede kl. 10 og blev afholdt på Bella sky

Det hele blev skudt i gang af INs chefredaktør Anne Axholm, der på en lidt usikker, men meget sød og hjertelig måde, gennemgik dagens program.

12962685_10154675299468368_907528205_o
Chefredaktør Anne Axholm åbner ballet

Vi var delt op i hold og min mor og jeg var på det frække hold 6.

Træning

Den første workshop på vores program, var træning, hvilket rungede lidt hult hos både min mor og jeg, men vi satte os og lod os belære om øvelser til løbefolket. Øvelser vi også sagtens kan bruge, da det hovedsageligt var balancetræning – det har vi jo alle brug for. Vi hørte også her om den nyeste teknologi indenfor løbetøj.

12962638_10154675299388368_1769488921_o
træningsøvelser og oplæg fra repræsentanter fra KARI TRAA og Kaiser Sport
12986382_10154675299063368_1261034091_o
smykkedesigner Mai Manniche fra JEWLCPH fortæller om hvordan man vælger smykker ud fra ansigtsformer og øjenfarver

Vi kedede os kun en lille bitte smule

Ind i mellem disse workshops var det shopping på programmet. IN havde blandt andre inviteret Munthe, dermalogica, triumph, Jane Iredale, Ecco, Mercedes, JEWLCPH, ghd, KARI TRAA, Kaiser Sport og Imedeen og selvom det lyder som en ordentlig mundfuld, havde man ret hurtigt gået alt i gennem. De lange shoppingpauser mellem workshops, blev lidt kedelige.

13000632_10154675299373368_1360873837_o
Min mor får sat fint hår af sød kvinde fra ghd

Vi forsøgte dog at benytte muligheden for konsultationer og fik begge sat hår af en sød ung kvinde fra ghd og jeg fik lavet en facemapping af en kvinde fra dermalogica. Det endte selvfølgelig med at jeg købte et af deres lækre, men dyre produkter. Der var 20% i dagens anledning, hvilket jeg synes retfærdiggjorde mit køb.

I rampelyset

Skønhedsworkshoppen var den vi begge havde set mest frem til. Fordi der ikke rigtig var andet at tage sig til, kom vi fem minutter for tidligt og satte os helt op foran. Vi havde ikke siddet mere end ganske kort tid, før en kvinde fra scenen, henvendte sig til mig og spurgte om hun ikke må bruge mig på scenen, hvor hun ville lægge makeup på mig foran publikum. Jeg hoppede med på legen.

Makeupartisten viste sig at være Bettina Ranch der blandt andet arbejder på go’ morgen Danmark og som repræsenterede Jane Iredale, til denne workshop.

Jeg fik lagt den fineste makeup og det lykkedes hende, med en professionalisme, søde væsen og kyndige evner, at få mig til at nyde seancen, på trods af de mange mennesker i salen, videokameraer i mit fjæs og hendes foredrag om de produkter hun brugte på mig. Jeg var ret begejstret for det fine og nudie resultat.

12999539_10154675298988368_1284891621_o
Mig sammen med Makeup- & Hair artist og StyleCoach Bettina Ranch
12970501_10154675299218368_1992126501_o
Min søde mor med fint hår

Min mor blev også hevet op på scenen, hvor hun en gang til fik sat hår af en fra ghd og denne gang blev det endnu pænere. Denne oplevelse var nok den sjoveste for os begge.

En dejlig dag, der er værd at gentage

Frokosten var dejlig. Der manglede i det hele taget ikke noget på forplejningssiden og selvom vi ind i mellem de planlagte workshops, trådte vande, havde vi overordnet en rigtig hyggelig dag.

12986371_10154675299123368_867135450_o
Frokost på Bella Sky

Arrangementet varede i syv timer, som sagtens kunne have været skåret ned til seks, eller alternativt kunne der havde været flere brands repræsenteret. Da det var slut, fik vi en kæmpe goodiebag, fyldt med en masse lækkerier fra de repræsenterede brands og det var ikke små prøver, men fine og brugbare ting. Vi kunne godt finde på at deltage en anden gang. Det var en ret hyggelig måde at tilbringe en lørdag sammen på.

12991831_10154675299043368_442714616_o
En rigtig lækker goodiebag

Seneste indlæg

Seneste kommentarer

Arkiver

Kategorier

Meta

Lena Skrevet af:

Vær den første til at kommentere på indlægget

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *