#FF – Festivalforberedelser

Dem der kender mig, ved jeg ikke hører til den friske, sportsagtige type. De ved jeg helst springer over, hvor gærdet er lavest og hellere vil ligge på en strandstol 14 dage, end at tage på skiferie.

13467716_10154864520363368_283904815_o
Peace!

Jeg har desværre bare, og sikkert også på grund af ovenstående samt stillesiddende arbejde, døjet en masse med en dårlig nakke og en næsten ligeså dårlig ryg. Det blev jeg godt og grundigt træt af.

Nytårsaften besluttede jeg mig for, at jeg for en gang skyld skulle sætte mig selv et nytårsforsæt. 2016 skulle være året, hvor jeg blev stærk. Hvordan, havde jeg ikke besluttet, men stærk, det skulle jeg blive.

For ca. fem år siden, mødte jeg en kvinde på et kursus, som jeg faldt i snak med. Vi holdt kontakten efter kurset var sluttet, på facebook og instagram. Vi talte ikke meget sammen, men fulgte hinandens liv på afstand. Jeg kunne følge med i hvordan hun var gået træningsamok og hvordan hun stødt kom i bedre og bedre form – hun postede billeder af hendes lange, mega seje proces (jeg nægter at skrive rejse…eller…) med benhård træning og kost.

I marts skrev jeg til hende og spurgte om hun gad at tage mig med til træning. Det ville hun rigtig gerne og vi lavede den første træningsaftale en morgen, kort efter. Hun præsenterede mig for et femdages styrketræningsprogram, men vi startede dog med to gange om ugen. Jeg blev pisket, tævet og slæbt gennem programmet og kunne næsten ikke gå eller bruge mine arme i flere uger. Det var sygt. Træningen blev så sat op til tre gange og derefter fire til fem gange ugentligt.

13499455_10154864417163368_1922775316_o
David Lynch er altid med til træning, så jeg lige holder begge ben på jorden og smøgen i kæften…

Mit mål var at blive stærk, sekundært at tabe nogle kilo, men først og fremmest at blive stærk. Stærk, så jeg kan klare en Roskilde festival, hvor man går og står rigtig meget og sover på en flad madras. Stærk, så jeg ikke skulle ligge hele ugen efter med smerter i ryggen.

13493702_10154864417138368_2051216467_o
Dette er mit bud på et før og efter billede, mere får i ikke….

Om fire dage er træningslejren slut. Min træningspartner tager på ferie og jeg skal klare mig selv derfra. I hvert fald i noget tid.

13461207_10154864417193368_277851292_o
Jeg bliver aldrig gode venner med denne…

Jeg er sq blevet stærk. Al den hårde træning har givet resultater. Jeg har stort set ikke ondt i ryggen mere og jeg har fået sindssygt meget energi. Nå ja, så er der noget fedt, der har omdannet sig til muskler og det er jeg selvfølgelig ikke ked af. Jeg har forsøgt at spise fornuftigt og har holdt styr på min kost, med Lifesum, der kan hentes som app og som jeg varmt kan anbefale. Mit tøj sidder bedre og mine solbriller hviler ikke mere på æblekinderne, men det bedste er, at jeg er blevet stærk.

Så Roskilde festivalen kan bare komme an – jeg skal nok vinde den armlægning og høre alle de bands jeg vil, uden at jeg må forlade musikken, for at sidde ned.

Tak til søde, tålmodige Jeanette, verdens bedste træner – du er så sej!

Seneste indlæg

Seneste kommentarer

Arkiver

Kategorier

Meta

Lena Skrevet af:

Vær den første til at kommentere på indlægget

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *