Et trusseindlæg om lange a-kasser

Jeg er taknemmelig, det er jeg bestemt. Der kommer intet “men” for det er, trods overskriften, ikke ironisk ment.

Jeg er taknemmelig for at jeg lever i et land, hvor jeg kan få dagpenge, mens jeg søger nye eventyr, nyt job, nye muligheder.

Jeg skal søge to job om ugen, tale med en konsulent en gang om måneden og møde op på min a-kasse, hver tredje – det er lige til at magte. Jeg er taknemmelig.

Jeg ved godt det er sommer nu og at havde det været november, var jeg nok knap så optimistisk, men kalenderen siger juni og det er jeg også taknemmelig for.

image

Jeg sidder på en bænk, på gammel strand. Drikker en dyr to-Go Cortado og observerer livet omkring mig, mens jeg venter på at skulle til et møde kaldet “gode råd er gratis”. Jo, jeg vil meget hellere ligge på altanen og læse, men jeg er taknemmelig og venter pænt og tænker at dem der arbejder i a-kassen jo nok også hellere ville være ude i solen.

image

Jeg er som altid, en halv time for tidligt på den. Det er en sygdom, jeg har “Lena kommer altid for tidligt”, men jeg er taknemmelig.

Her lugter af lort og jeg ved ikke om det er det brugte trusseindlæg der ligger på jorden er par meter fra mig, eller om det er ham der sidder på den anden bænk. Måske er der bare noget i luften, af “jeg ved ikke hvad”. Christiansborg ligger kun er par hundrede meter herfra. Tak, nemlig!

Cortadoen er nu i mit indre og rådhusuret slår – det er tid til at gå…

image

Tak for kaff!

Seneste indlæg

Seneste kommentarer

Arkiver

Kategorier

Meta

Lena Skrevet af:

Vær den første til at kommentere på indlægget

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *