Du har det måske som jeg. Jeg ved i hvert fald at der er flere jeg kender, der kender nogen, der kender til det.
Der er købt chokolade til en bestemt lejlighed og der blev noget til overs.
Mange, f.eks TF (min mand) glemmer det er der, men ikke jeg. Jeg har en chokoladehukommelse der går ud over det sædvanlige. Det vil være i mine tanker, lige til det ligger i min mave.
Chokoladebulimi uden opkast.
Hvis der er lidt tilbage, spiser jeg det. Er der meget tilbage, spiser jeg det. Det er ikke fordi jeg ikke får kvalme, men aldrig nok til at jeg stopper, eller kaster op. Jeg kan simpelthen ikke slappe af, før det er væk og først der, er det glemt. Jeg glemmer også hurtigt jeg har spist det – det er det smarte ved det hele, for så får jeg det i hvert fald ikke psykisk dårligt også.
Chokolade siges at være sundt og der anbefales at man spiser lidt hver dag, af den mørke slags. Det har jeg prøvet og det virker ikke for mig. Jeg kan ikke spise lidt og jeg vil Helst have den lyse mælkechokolade med eller uden nødder – jeg er er ligeglad.
Jeg har det fuldstændig på samme måde med nutella, der kun blir købt ved helt specielle lejligheder, for alle i huset ved hvordan det går med resten. Jeg har engang gået ned i skraldespanden i gården med et halvt glas, så det ikke endte som det oftest gør, med at jeg sætter mig godt til rette med en ske og indtager det indtil jeg er smurt ind i det.
Det er sygt.
Jeg forsøger at undgå at vi har chokolade og nutella i huset og jeg går ikke ned og køber det, hvis der ingen lejlighed er til det.
Jeg tror aldrig jeg bliver kureret og må bare leve i fred med mig selv og mit sygelige forhold og prise mig lykkelig for, at det ikke er alkohol eller stoffer, jeg har et problem med.
hej, jeg hedder Lena. Jeg er chokoman!!!
Hej! Jeg hedder Marie og jeg er også chokoman (og nutellaman).
Jeg erkender, at der er ting jeg kan gøre noget ved og ting jeg ikke kan gøre noget ved..
At et Nutellaglas ikke kan åbnes og lukkes igen før det er HELT tømt, er én af de ting jeg ikke kan gøre noget ved.
Jeg accepterer, at visheden om, at der findes chokolade i mit hjem, kontrollerer min hjerne helt og aldeles, og tankerne vil kun fokusere på at chokoladen bør og skal spises.
Derfor spiser jeg det – rub og stub.
(pyyha! Det lettede! Så fortjener jeg også den plade kogechokolade nogen tror de har gemt i krydderi-skuffen)
Hej jeg hedder Camilla. Jeg er misbruger og afhængig. Afhængig og misbruger af chokolade – alle slags! Jeg kan ikke have chokolade i lejligheden. Jeg ELSKER chokolade. Jeg har bedt min familie og mine venner om ikke at give mig chokolade mere. De nikkede pænt, og fortsatte med chokoladegivningen.
Jeg har prøvet at erstatte chokolade med gulerødder. Det var ikke nogen succes.
Jeg bor tæt på en meget lækker chokoladebutik. Det er en prøvelse hver dag at gå forbi den uden at gå ind. FORBI. Ikke ind. FORBI ikke ind.
Jeg vil vaske en stængel selleri, i håbet om, at den kan erstatte chokoladelysten.