Det koster så lidt og betyder så meget


I dag da jeg ventede på bussen, stod jeg ved siden af en flot dame, som nok har været omkring 80 år. Hun var velplejet, med smuk hud, en smart frisure og den fedeste røde frakke. Det var egentlig frakken jeg først bemærkede.

Da bussen kom og vi steg ind, ærgrede jeg mig over jeg ikke havde givet hende et kompliment.

Heldigvis satte hun sig ved siden af mig og ordene fløj ud af munden på mig. “sikken en flot frakke”. Hun fik røde kinder og takkede pænt.

Da vi havde kørt lidt, sagde hun så “det er alt for sjældent vi siger sådan noget til hinanden” og jeg gav hende ret.

Hun fortalte mig at hun havde købt den i en genbrugsforretning og vi talte om at det var absolut det bedste, når man gjorde sådanne fund.

Hun stod af et par stop før mig og jeg fik en hilsen da hun gik ud af døren.

Hun har jo ret, den pæne dame. Vi skal da blive bedre til at komplimentere hinanden. Specielt blandt fremmede. Tit tænker vi kun på det, og det er synd, for det koster så lidt og betyder så meget.

 

image

Seneste indlæg

Seneste kommentarer

Arkiver

Kategorier

Meta

Lena Skrevet af:

Vær den første til at kommentere på indlægget

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *